Det israelske flag

Svinekød og grise i Israel

Svin og svinekød har altid været forbudt ifølge de jødiske spiseregler igennem historien men det var først med en lov i 1962 at det blev forbudt juridisk i Israel. Men der bliver alligevel opdrættet svin i Israel officielt til forskning og forsøg men også til slagtning og svinekød kan købes en del steder. Det er et meget følsomt emne, der deler de forskellige befolkningsgrupper.

Kibbutz Lahav C.R.O. - forskningsinstitut med speciale i grise Når man tænker på Israel og Det Hellige Land er det ikke grise eller svinekød, som først dukker op i tankerne, da Israel er et jødisk land og de jødiske spiseregler forbyder enhver form for spisning af svinekød (det er ikke kosher). Men der bliver opdrættet og slagtet svin i Israel og svinekød kan købes en del steder.

Selv om svin og svinekød er forbudt ifølge de jødiske spiseregler og altid har været det igennem historien, har der ikke været et juridisk forbud mod det i Det Hellige Land. Men i juli 1962 vedtog Israels parlament (Knesset) et forbud mod opdræt af grise (svin) med et stort flertal bestående af flere socialistiske og borgerlige partier samt de religiøse partier. Forbuddet omfatter enhver form for opdræt, svinehold og slagtning af grise. Svineproducenterne fik et år til at afvikle svineproduktionen og herefter ville de få en stor bøde for at overtræde forbuddet.

Der er to undtagelser til forbuddet. Den ene er at det ikke omfatter Nazareth og seks andre steder (Ibilin, Mailya, Kafr Yasif mfl.) med en stor kristen arabisk befolkning. Den anden undtagelse er opdræt af grise til videnskabelig brug og forskning samt som dyr i en zoologisk have.

Kibbutz Lahav (grundlagt i 1952) er beliggende nord for BeerSheva og den er baseret på landbrug med både afgrøder og dyrehold og to industrier, hvoraf den ene er et slagteri og kødforarbejdningsfabrik. Allerede fra starten begyndte kibbutzen at opdrætte og slagte svin i begrænset omfang men det voksede efterhånden.

I 1963 etablerede kibbutz Lahav LAHAV C.R.O. The Institute of Animal Research i samarbejde med førende videnskabsfolk fra Landbrugsfakultet under det Hebraiske Universitet i Jerusalem, som er det eneste videnskabelige forskningsinstitut i Israel med speciale i opdræt af grise. I henhold til forbuddet mod opdræt og produktion af grise (svin) kan de lovligt opdrættes i kibbutzer og andre steder, hvis det er til videnskabelig forskning og anvendelse, og kød fra overskydende dyr må gerne sælges.

Mens de andre kibbutzer med svineproduktion stoppede med virkning fra 1963, overførte kibbutz Lahav deres svinefarm til deres nye organisation LAHAV C.R.O. (The Institute of Animal Research), som fortsætter med at forsyne kibbutzens slagteri og kødforarbejdningsfabrik med de overskydende grise (næsten 21.000 i 2012). Lahavs svinekød og andre typer af kødprodukter og pålæg markedsføres over hele Israel i ikke-kosher fødevarebutikker og supermarkeder og Lahav-navnet er en af de store konkurrenter til ikke-kosher kødprodukter fra Mizra.

Kibbutz Lahav er unik fordi det er Israels (og formentlig verdens) eneste jødiske svinefarm og ved besøg i kibbutzen er man heller ikke i tvivl om de mange grise. Deres slogan er "the meat from the Kibbutz". De fleste svineproducenter befinder sig i et område i det nordlige Israel omkring Nazareth, nær grænsen til Libanon og i Galilæa med mange kristne arabere, som er det eneste område, hvor det er lovligt at opdrætte svin til fødevarer fra 1963. Der er ca. 24 svinefarme i Israel (2020) og hertil kommer et ukendt antal små svinehold med 1-10 grise.

De oprindelige indbyggere i de fleste kibbutzer var ikke-religiøse eller sekulære jøder, som ikke havde problemer med svin eller det var ikke en aktuel problemstilling. Selv om en fjerdedel af kibbutzens indbyggere i dag er religiøse jøder, ser de ikke et problem i at opdrætte grise, da det er til forskningsformål, og at de ikke skal spise dem. Som en af forskerne, der bruger svin som forsøgsdyr, sagde det: "Jeg elsker grise! Biblen siger at man ikke må spise grise og derfor spiser jeg ikke grise men det betyder ikke, at jeg ikke kan lege med dem og gøre dem til mine venner". De fleste arbejdere på svinefarmen og slagteriet er russiske jøder og et mindre antal er fra Argentina. I spisesalen er der nogle dage mulighed for at få svinekød og pålæg og hos kibbutzens købmand kan man også købe det, da nogle af kibbutzens indbyggere og arbejdere udefra spiser svinekød.

Det officielle formål med svinefarmen er stadig at producere svin til forskning men nogle kritikere mener, at forskningsdelen bruges som begrundelse for produktion af svinekød.

Dyreaktivister har også protesteret men grisene bliver passet og plejet som de skal. Som lederen af instituttet på et tidspunkt sagde: Vi arbejder med grise for menneskehedens skyld. Generelt er der et stigende fokus på dyrevelfærd.

Produktionen af svinekød har medført en stor og konstant kritik fordi Torahen forbyder spisning af svinekød og det går imod den gældende opfattelse af Israel som en jødisk stat. Svin og svinekød har altid gennem historien været et af de mest synlige symboler på det urene og forbuddet mod svinekød er en vigtig del af den jødiske identitet.

LAHAV C.R.O. var i mange år et veterinær forskningsinstitut med speciale i svin men er i dag en af hjørnestenene i Israels globale omdømme som verdensleder inden for medicinsk forskning, medicinteknologi og biotech. Det er Israels førende og største organisation for opdræt og levering af forsøgsdyr og tilhørende videnskabelige forsøgsresultater og de samarbejder med mange forskningsinstitutioner, biomedicinalvirksomheder og akademiske institutioner i Israel og omverden.

Svin har mange fysiologiske træk fælles med mennesker og regnes for et af de kloge og nysgerrige dyr - derfor er de nogle af de bedste dyr til forsøg og forskning. De anvendes derfor i stor stil i Israel og omverden (inkl. Danmark) til at teste og udvikle medicin, nye behandlingsmetoder, transplantationer, kunstige organer og at kirurger kan øve sig på at skære (opererer). Redningen af menneskeliv er en af de vigtigste regler i jødedommen og den er vigtigere end de andre religiøse regler. Derfor er der nogle af de religiøse jøder, der accepterer svin til brug for forskning, hvis det kan redde menneskeliv.

Kibbutz Mizra, der ligger syd for Nazareth, er i Israel kendt for deres kødforarbejdningsfabrik, der stammer tilbage til 1957 og deres butik Maadaney Mizra (Mizra delikatesser), som i mange år var Israels eneste leverandør af ikke-kosher kød fortrinsvis svinekød. For de religiøse i Israel var det et symbol på urenhed og brud på den jødiske stats karakter. Med indvandringen af russiske jøder i 1990'erne fik Mizra flere konkurrenter og de solgte derfor en del af fabrikken til den israelske supermarkedskæde Tiv Ta'am, der blev medejer (var i forvejen kunde).

Tiv Ta'am er en israelsk supermarkedskæde (etableret i 1989/1990) med mere end 30 supermarkeder i hele landet, som er kendt for at være den største leverandør af svinekød og andre produkter, der ikke er kosher. I modsætning til de andre supermarkeder er de også involveret i fødevareproduktion. Tiv Ta'am bliver kritiseret af de ultra-ortodokse jøder for at sælge ikke-kosher varer som svinekød og derfor boykotter mange af dem kæden. I 2007 tilbød en israelsk forretningsmand at købe kæden for at gøre den kosher, dvs. stoppe salget af svinekød og at fabrikken skulle levere kyllingeprodukter og ikke svinekød. Det mislykkes af flere grunde bl.a. på grund af kontrakten mellem Mizra og Tiv Ta'am. Nogle mener også, at kunderne netop handler i Tiv Ta'am fordi de tilbyder ikke-kosher varer.

The Mania Group er en af de store fødevareproducenter med egne supermarkeder og leverandør til delikatesseforretninger. De er kendte for deres ikke-kosher kød. I 1966 begyndte Mania at producere slagtesvin i samarbejde med lokale arabere i Iblin i Galilæa. I dag er Mania den største svineproducent i Israel og svinene slagtes på det største svineslagteri i Israel beliggende i Iblin. Mania leverer ca. 35% af alt ikke-kosher kød i Israel.

Et eksempel på et lille svineslagteri er familien Silber, der siden 1938 har leveret fersk svinekød og forarbejdede produkter som bacon og spegepølser med familiens logo. De sælger bl.a. til restauranter.

Salg af svinekød og reklamer for det er forbudt i især de mere religiøse områder men de enkelte byer kan selv bestemme om svinekød skal være tilladt i deres område. Svinekød og pålæg kan købes hos ikke-kosher slagtere, Mizra delikatesser og i flere ikke-kosher supermarkedskæder som Tiv Ta'am, som især henvender sig til russiske jøder. Der findes restauranter med svinekød på menuen især i Tel Aviv.

Svinekød i Israel kaldes ofte for "hvidt kød" ('white steak' eller 'white meat'), "short cow", "basar aher" ("other meat" - andet kød) eller "other thing" men nogle steder bruger man direkte de hebraiske ord for svin, koteletter mm. Der findes ikke et egentlig hebraisk ord for svinekød; kun for svin og grise ("chazir"). Et ord som bacon bruges oftere, da det er mindre følsomt. Mere religiøse jøder bruger ofte betegnelsen "other thing" i stedet for ordet svin eller grise ("wild other-things" = vildsvin).

I Tel Aviv er begrebet "kosher bacon" set men det er som regel kalkunbacon eller lavet af oksekød.

Produktionen af svin i Israel er steget fra omkring 50.000 slagtninger i 1960 til omkring 160-200.000 i nyere tid men er faldet de senere år. Mængden af svinekød har i de seneste 20 år været på 14-19.000 tons om året men antallet af slagtesvin og dermed mængden af svinekød er faldet de senere år til 11-13.000 tons men til gengæld er prisen pr. kilo steget. Forbruget af svinekød pr. indbygger var på 1,3 kg. i 2019. Stort set alt svinekød er produceret i Israel. Svin slagtes på tre slagterier, hvor der ikke slagtes andre dyr: Kibbutz Lahav (syd) med ca. 10% af slagtningerne og resten i de arabiske byer I'blin og Meilia (nord). Hertil kommer et mindre antal hjemmeslagtninger til eget forbrug fra de små svinehold (nord), som formentlig ikke registreres.

Bestanden af avlssvin (voksne grise) af flere forskellige racer har i de senere år ligget på omkring 15-19.000 søer. Den årlige produktion af smågrise er på ca. 200.000.

Import af ikke-kosher kød har været forbudt siden 1994. Der har dog været importeret små mængder af pølser, spæk og andre kødstykker fra grise. Desuden siges det at der indsmugles mindre mængder af svinekød.

Flere steder i det nordlige Israel (Haifa-området og Galilæa) og vest for Jerusalem findes der vildsvin og her har nogle kristne arabere en jagttilladelse, hvor de går på jagt om natten for at skyde vildsvin og efterfølgende spise kødet. Vildsvin er heller ikke kosher eller haram.

Indtil begyndelsen af 1990'erne var der ikke den store fokus på svinekød i hverken befolkningen som helhed eller hos de offentlige myndigheder, heller ikke i det israelske landbrugsministerium.

Indvandringen af mange især sekulære jøder fra Rusland i 1990'erne medbragte svinekød som en del af deres madtraditioner og var dermed med til at påvirke det israelske køkken. Men også andre ikke-religiøse grupper har et afslappet forhold til svinekød. De unge generationer af israelere har i langt højere grad taget på rygsæksture i Asien og Sydamerika, hvor de har oplevet andre madkulturer, og gjort dem mere nysgerrige for andre madtyper. Det har gjort svinekød mere acceptabelt eller tilladt. Nogle kokke og spisesteder (restauranter) forsøger at blande svinekød og det jødisk-israelske køkken. Svinekød spises mest i Tel Aviv, områder med mange sekulære jøder (især russere) og i kristne arabiske områder.

Man regner med at 5-700.000 i Israel spiser svinekød jævnligt og det er mest kristne og gæstearbejdere men også nogle sekulære jøder.

På grund af den stigende interesse for svinekød, en begrænset produktion og næsten ingen import, har priserne de seneste 10 år været stigende. Det sidste års tid har priserne dog været stabile. Priserne på kvalitetsbacon har i de seneste år været stærkt stigende.

Nogle jøder ser det som et angreb på deres personlige frihed at 'nogle' skal bestemme hvordan de skal leve og hvad de må købe og spise. Uanset om de selv spiser svinekød eller ej, mener de, at det skal være tilladt. Der findes jøder, som ikke selv vil spise svinekød og dermed overholder kosher-reglerne, men som samtidig mener at svinekød skal være lovligt og kunne købes. Andre jøder (både sekulære og religiøse) mener at et forbud mod svinekød er en del af den jødiske identitet.

Svin og svinekød er forbudt ifølge de jødiske spiseregler og har altid været det igennem historien. Der har dog ikke været et juridisk forbud mod det i Det Hellige Land før med loven i 1962. Efter forbuddet i 1962 blev undtagelserne ført helt op til den israelske Højesteret, der i 1964 fastslog, at undtagelserne var lovlige. I begyndelsen af 1990'erne var der et pres på Knesset for at indføre et totalforbud mod svinekød men det lykkes ikke. I 1994 blev import af ikke-kosher kød forbudt. Det israelske Landbrugsministerium foreslog i 2012 et projekt, hvor alle (omkring 20-26) svinefarme i Israel skulle flyttes fra nord til syd med det (officielle) formål at reducere forureningen i de befolkede områder, forbedre grisenes leveforhold og at produktionen levede op til EU's regler. I januar 2013 blev der fra det israelske Landbrugsministerium gennemført nye regler for dyrevelfærd gældende for svinehold og efterfølgende blev alle svinefarme besøgt og kontrolleret. Senere er der kommet flere regler om svinehold.

Kan svinekød og bacon blive kosher, hvis det er produceret i et laboratorium? I dag er det teknisk muligt på forsøgsbasis at producere kød i et laboratorium på basis af celler fra dyr og genteknologi og den teknologiske udvikling på dette felt går hurtigt. Rabbinere og andre diskuterer allerede dette emne.

Svin og svinekød i Israel er stadig et meget følsomt emne, der deler de forskellige befolkningsgrupper, da jødedommen forbyder enhver form for spisning af svinekød, da det ikke er kosher. Denne regel overholdes af de fleste jøder. Islam indeholder et lignende forbud og muslimer spiser heller ikke svinekød (ikke haram). De kristne er mere positive over for svinekød.
Til forsiden (index.htm)

Til toppen Landbrug, gartneri og fiskeri i Israel Fakta om Israel


© 2000-2023 DIF. Alle rettigheder forbeholdes. HTML-værktøj: Stone's WebWriter. DIF: Forsiden. Opdateret d. 8.8.2023