Biler i Israel - historie og produktion
Bilens historie og den første spæde produktion begyndte tidligt i Europa og USA i modsætning til Israel og Det Hellige Land, hvor der ikke var nogen egentlig produktion af biler før 1951, hverken under det tyrkiske storrige eller under den engelske mandatperiode.
Indledning
Bilens historie og den første spæde produktion begyndte tidligt i Europa og USA i modsætning til Israel og Det Hellige Land, hvor der ikke var nogen egentlig produktion af biler før 1951, hverken under det tyrkiske storrige eller under den engelske mandatperiode.
Ligesom i Danmark er det ikke længere muligt med en egentlig traditionel bilfabrik. Derfor specialiserer man sig i udvikling og produktion af specielle køretøjer, avancerede komponenter og softwareløsninger til den internationale bilindustri.
Standard Carmel (The Eretz Israel Mobiles Company)
Kaiser-Frazer of Israel LTD (Kafris)
Illin Industries (Kaiser-Illin)
Autocars Co. Ltd.
Automotive Industries Ltd. (AIL)
Tomcar Ltd.
Bilsamlinger og museer
The Presidential Car
Busser og lastbiler
Øvrige mærker og fabrikker
Komponenter og softwareløsninger til bilindustrien
Standard Carmel (The Eretz Israel Mobiles Company)
I 1936 indgik britiske forretningsmænd en samarbejdsaftale med lokale forretningsmænd i Eretz Israel om at grundlægge en bilfabrik, der skulle samle engelske biler fra The British Standard Motor Company (på dette tidspunkt var Det Hellige Land stadig en britisk koloni). Der blev bygget et mindre fabriksanlæg i Haifa-bugten, der skulle samle bilerne, som bestod af to forskellige Standard-modeller, der skulle sælges under navnet Standard Carmel. Det var det første forsøg på at bygge (samle) biler i Israel.
Der blev kun samlet et mindre antal biler i 1936 før fabrikken lukkede pga. uroligheder og optøjer i 1936-39.
Læs mere:
Kaiser-Frazer of Israel LTD (Kafris)
Kaiser-Frazer (Kaiser Motors) var den første amerikanske bilproducent, der åbnede en fabrik i Israel og det var i samarbejde med flere israelske investorer (bl.a. Efraim Illin, se interview med ham på YouTube). Det var en samlefabrik i Haifa, der blev indviet i juni 1951, og den første model var Kaiser Manhattan. Her blev flere af Kaiser-Frazers modeller til det israelske marked og især eksport samlet indtil 1955, hvor bilfabrikken i USA blev lukket som følge af svigtende salg.
Fabrikken begyndte at samle Willys-Overland (fra 1953 Willys) Jeeps i 1953. Der blev samlet mere end 2.100 Jeeps af modellen CJ-3B især i perioden 1953-55. Næsten alle Jeeps blev eksporteret.
Fabrikken samlede og håndterede også de amerikanske Mack Trucks (lastbiler) i 1950'erne.
I 1950'erne blev fabrikken i Israel kendt under navnet Kaiser-Illin Industries og efterhånden Illin Industries efter Efraim Ilin (Illin), der var involveret i mange virksomheder. I 1960 grundlagde han en fabrik til produktion af bl.a. bildele.
Læs mere:
Kaiser-Frazer in Israel (Wikipedia)
Illin Industries (Kaiser-Illin)
Fra 1955 fokuserede Illin Industries på samling af Willys Jeep CJ-5. Nogle af dem fik forlænget karosseriet for at skabe en CJ-6 lignede Jeep. Fra midten af 1960'erne blev der også samlet omkring 4.000 Jeep CJ-6. I løbet af 1950'erne og 1960'erne blev der også bygget en del Willys pickup, stationcars og varebiler (van). Nogle havde kun træk på en aksel mens resten var 4x4 - der blev bygget mere end 3.000 stk. af hver type. Illin Industries introducerede i 1962 en billig og simpel version af pickup, Willys Compact, der blev meget populær i Israel i de følgende år. De fleste CJ-5 blev eksporteret mens resten blev solgt til israelske myndigheder og private.
 |
 |
 |
I 1954 fik Illin Industries en kontrakt med Renault om at samle Renault Dauphine men det stoppede omkring 1959.
Illin Industries fremlagde i 1957 en plan om samling af en minibil af typen BMW Isetta eller Velam men planerne blev opgivet. Der var plads nok i samlehallerne, da produktionskapaciteten kun var delvist udnyttet.
I 1959 indgik fabrikken en aftale om samling af de amerikanske sekscylindere Studebaker Lark biler. Selv om Studebaker i Nordamerika lukkede i 1966 fortsatte samlingen i Israel frem til 1967. Den samlede produktion af israelske Lark biler er anslået til omkring 3.500 stk. Illin Industries overvejede en faceliftet model til at fortsætte produktionen med. I 1964 blev der produceret en specialversion til den israelske præsident.
I 1963 samlede Illin Industries enkelte eksemplarer af BMW 700 Luxus til det israelske marked.
I 1963 indgik Illin Industries en aftale med japanske Hino Motors. Samlingen af Hino Contessa 900 (med hækmotor) begyndte i 1964 og senere Hino Briska 900 og 1300 (pick-up) samt Contessa 1300 sedan. Hino Contessa var bygget på en Dauphine platform. I alt blev der samlet mere end 8.000 biler, hvoraf ca. 10% blev eksporteret. Omkring 100 stk. Contessa 1300 sedan blev eksporteret til Grækenland. Da Hino Motors blev opkøbt af Toyota blev aftalen opsagt og den sidste israelske Contessa rullede ud fra samlebåndet i marts 1968.
Illin Industries indgik i 1968 en kontrakt om at samle flere Alfa Romeo modeller men aftalen blev afvist af regeringen. Flere andre aftaler blev heller ikke godkendt (ex. med American Motors).
I 1968 går det af bakke for Illin Industries. De havde mistet kontrakten om samling af Ford Escort til AIL, kontrakten om samling af Alfa Romeo modeller blev afvist, samling af Hino Contessa biler er stoppet og de samler nu kun nogle få Jeeps dagligt. Fabrikken lukker i januar 1969.
Marts 1969 overtager Autocars Co. Ltd. fabrikken og samlingen af Triumph sportsvognen flyttes hertil med start august 1969.
I sin storhedstid var Illin Industries en af Israels største eksportvirksomheder, der skaffede Israel vigtige valutaindtægter. I 1950'erne stod Illin Industries for omkring 25-30% af den israelske industrieksport. Fabrikken har siden 1951 produceret og samlet mere end 100.000 køretøjer frem til begyndelsen af 1969.
Læs mere:
Israel Jeeps
Studebaker Lark (Israel)
How the wheels came off Israel's auto industry
Studebaker Lark Cruiser - Presidential Limousine
Autocars Co. Ltd. i Haifa blev grundlagt i 1957 med hjælp fra den britiske bilfabrik Reliant som Israels første egentlige bilproducent.
 |
 |
 |
 |
De begyndte at samle en Reliantmodel med tre hjul og senere en Reliant Regent varebil med fire hjul.
Autocars første selvstændige model var Sussita-serien med en Ford motor og Reliant designet karosseri. Den kunne fås som varebil, stationcar og pickup. Sussita blev hurtigt en af Israels mest solgte biler.
I 1960 og 1961 blev Sussita-serien præsenteret på en biludstilling i New York (USA) og i den forbindelse blev et mindre antal biler eksporteret til USA og Canada med navnet Sabra.
Autocars indgik i 1960 en aftale med Reliant om produktion af en cabriolet sportsvogn med en 4 cyl. Ford motor med navnet Sabra Sport. I 1961 blev bilen præsenteret på en biludstilling i New York med et Sabra logo foran. Senere kom der en Sabra GT (Coupe).
Ifølge en aftale med Reliant skulle de producere de første 100 biler til det amerikanske marked. I alt blev der produceret 171 biler i Israel i perioden 1961-68 og 161 stk. hos Reliant i 1961-63. Desuden producerede Reliant ca. 45-50 biler under navnet Sabre til det britiske marked, hvor de havde foretaget flere ændringer af bilen. Den samlede produktion var på 379 biler og omkring 100 findes stadig. De fleste biler blev solgt i USA (ca. 144), Belgien (ca. 81) og Storbritannien (ca. 52). Kun få biler blev solgt i Israel. Produktionen stoppede i 1967 som følge af Seksdagskrigen men de allerede bestilte biler blev efterfølgende produceret og leveret i 1968-69.
I 1961 kom den nye todørs model Carmel med en Ford motor og Reliant designet karosseri. Omkring 1963-64 kom Sussita-serien i en opdateret version og Autocars byggede en ny bilfabrik i Haifa til den større produktion.
Et forsøg på at producere Carmel modellen i Grækenland hos Attica blev ingen succes.
Efter en konkurs indgik Autocars i slutningen af 1965 en samarbejdsaftale med britiske Leyland-Triumph (Standard-Triumph), hvilket medførte et nyt og forbedret motorprogram fra Ford og Triumph til Sussita-serien og flere britiske bilkomponenter. I 1966 blev en firedørs sedanudgave af den nye Carmel introduceret med navnet Gilboa og en høj varebil kom omkring 1968.
Mellem 1967 og 1973 samlede Autocars den britiske forhjulstrukne sportsvogn Triumph 1300/1500 og solgte den som et dyrere alternativ til deres egne biler. Fra 1967-70 havde modellen en 1500 motor og fra 1970-73 blev den produceret med både en 1300 og 1500 motor. I alt blev der samlet mere end 3.700 biler.
I 1967 begyndte Autocars at producere Dragonmodellen, der var baseret på en Triumph Pony firehjulstrækker prototype. Den blev eksporteret til flere lande bl.a. Grækenland og Schweiz.
I 1969 købte Autocars en anden bilfabrik i Haifa - Illin Industries. Produktionen af Triumph sportsvognen blev flyttet dertil.
I 1969 havde British Leyland planer om at udvikle en prototype med plastikkarosseri af Mini stationcaren, som Autocars skulle producere. Marcos lavede flere prototyper men projektet blev stoppet af British Leyland i 1971.
Sussita 13/60 blev samlet fra 1970 til 1975. Den var baseret på en Triumph Herald og kunne fås som stationcar, 2-dørs sedan (Carmel Ducas) og som pick-up.
I slutningen af 1970 eller 1971 gik Autocars i betalingsstandsning og blev sat under administration.
Rom Carmel Industries køber Autocars Co. Ltd. i 1974. De forsætter samlingen af Sussita 13/60 frem til 1975. De introducer Rom Carmel 1300 modellen, der var en Gilboa baseret bil med et nyt karosseri og motor fra Simca-Chrysler. Desuden kom der en stationcar, varebil og pick-up. En motor fra Triumph blev også anvendt.
Rom Carmel Industries fusioneres med det israelske selskab Urdan Industries i slutningen af 1977. De forbedrer modellen og sælger den under navnet Rom Carmel 1301 frem til 1981, hvor det stadig faldende salg til sidst medfører en lukning af fabrikken.
I de bedste år i 1960'erne producerede Autocars Co. Ltd. over 3.000 biler om året men i det sidste fulde produktionsår i 1980 var produktionen nede på kun 540 biler.
Autocars Ltd. producerede mange biler med et glasfiberkarosseri og motorer fra fortrinsvis Ford og Triumph. Selv om designet og samlekvaliteten kunne havde været bedre, var det meget driftsikre biler, som holdt i mange år. Offentlige myndigheder købte mange af disse biler fra ny og solgte dem senere som brugte til en lav pris, hvilket sammen med driftsstabiliteten gjorde dem populære. Hovedparten af produktionen gik til det israelske marked mens en mindre del blev eksporteret til bl.a. USA og Belgien.
Læs mere:
Autocars of Israel: Autocars Co. Ltd
Sabra Belgium
1962 Sabra
Early Sabra
Ambitious Autocars Sussita
Autocars Co. (Wikipedia)
Automotive Industries Ltd. (AIL)
 |
 |
 |
 |
Automotive Industries Ltd. (AIL) blev grundlagt i 1966 i Nazareth Illit (Nof HaGalil) af Automotive Equipment Group som en samlefabrik for biler og lastbiler. Efterhånden begyndte AIL selv at ombygge og udvikle nye køretøjer i samarbejde med deres kunder og er blevet hovedleverandør til den israelske hær (IDF).
AIL begyndte at samle Willys MB/Jeep CJ-5 i 1966. Den kendte Jeep blev samlet og ombygget i mange forskellige versioner til både militært og civil brug. Produktionen stoppede i 1983. Der blev også produceret et mindre antal Jeeps af andre typer som f.eks. pickup.
I perioden 1966-1983 producerede AIL Abir M462, som er en mindre 4x4 lastbil, der blev anvendt til mange formål (transport af soldater, patruljekøretøj, ambulance mfl.) af IDF. Den blev også eksporteret til flere lande.
I 1968 begyndte AIL at samle den nye Ford Escort kun kort tid efter lanceringen i Europa. I løbet af de 13 år, som AIL producerede bilen, blev der i alt fremstillet næsten 28.000 biler, hvilket gjorde Escorten til den mest populære bil, der er blevet samlet i Israel. Der blev samlet andre Ford-køretøjer som Ford Transit, lastbiler og skolebusser.
Siden 1987 har AIL produceret køretøjer på basis af Jeep Wrangler til især militært brug i mange forskellige versioner. AIL Storm (Sufa) er en israelsk produceret firehjulstrækker, som er udviklet i et tæt samarbejde med IDF og andre israelske myndigheder, som er de største kunder. Nogle modeller er blevet eksporteret til andre landes militær. Enkelte modeller af den første Storm (M-240 Storm Mark I) blev solgt i en civil version til offentlige selskaber og private kunder i 1992-2001.
AIL M325 Command Car er en mindre 4x4 lastbil produceret til IDF i 1970-1993. Den blev produceret i mange forskellige versioner, herunder flere civile udgaver. Den blev eksporteret til en del lande.
AIL har udviklet et specielt terrængående køretøj med 6 hjul (6x6), som kan komme frem næsten overalt. Produktionen af Desert Raider begyndte i 1998.
AIL producerer flere versioner af Dodge RAM 550 (pick-up) i en pansret og armeret udgave.
Den militære version af Hummeren (Humvee) har AIL samlet for IDF indtil produktionen blev flyttet til USA.
AMSTAF er et ubemandet terrænkøretøj med 6 hjul (6x6) udviklet i samarbejde med et israelsk robotfirma. Det kan bruges til patrulje, overvågning, redning mm. i farlige områder. Det har både en benzin- og elmotor.
I alt har AIL samlet og produceret mere end 100.000 køretøjer af mange forskellige slags som biler, busser, lastbiler, ambulancer, 4x4 køretøjer, Jeep og andre køretøjer til militæret, virksomheder og private. Den største kunde er den israelske hær (IDF) men de har også en stor eksport.
AIL har specialiseret sig i design, produktion, samling, ombygning og udvikling af især firehjulstrækkere og køretøjer til specielle formål efter kundernes ønsker men beskæftiger sig også med andre aktiviteter inden for køretøjer og transport. AIL er et datterselskab af Automotive Equipment Group (AEV) i Israel.
Læs mere:
Automotive Industries, Ltd. (Wikipedia)
Automotive Industries, Ltd.
Tomcar Ltd. blev grundlagt i 1990 med det formål at producere Tomcar - et terrængående køretøj (se billeder) men ideen og udviklingen af køretøjet begyndte en del år før. Tomcar Ltd. er en udløber af en stor israelsk virksomhed, der har mange års erfaring med udvikling af teknisk design og teknologiske løsninger til forskellige typer af køretøjer inden for landbrug, industrien og militæret.
Tomcar Ltd. var tidligere ejet af kibbutz Givat HaShlosha i Israel og med det internationale hovedkontor i Tel Aviv. Hovedaktionæren i Tomcar har siden 2012 skiftet flere gange. I 2012 køber The Indian Maini Group Tomcar og begynder at importere dem til Indien til den indiske hær. Markstone Capital Partners of Los Angeles køber i 2009 Tomcar og Markstone Capital Partners (Israel) køber Tomcar i 2022.
 |
 |
 |
 |
 |
 |
Tomcar er udviklet som et off-road køretøj, der placerer sig mellem en ATV (firehjulet motorcykel) og en SUV (firehjulstrækker).
Den er betydelig mere sikker at køre i end en ATV, den er mere behagelig, man kan holde til at køre i timevis eller en hel dag og den kan stort set køre de samme steder. I forhold til en SUV er den meget billigere både i indkøb, drift og vedligeholdelse, nem at reparere, den er lettere at manøvrere med i terrænet, kan køre mange steder, hvor en SUV ikke kan og den er meget sjovere at køre. En Tomcar kan komme frem i et barsk terræn, hvor en Land Rover Defender, Nissan Patrol eller tilsvarende fra Toyota må give op. En Tomcar kører også fint på almindelige veje dog afhængig af dækmonteringen.
Tomcar er oprindelig udviklet i et samarbejde med den israelske hær og grænsepoliti men udvikles og sælges i stigende grad til det kommercielle og private marked i mange lande.
De nye markeder er overalt, hvor man kan anvende et terrængående køretøj, der kan køre henover store sten, træstubbe, klipper og små kløfter, igennem vand, sne, mudder og sand som f.eks. i nationalparker, til jagtture i ødemarken, i ferieområder, som patrulje-, udryknings- og redningskøretøj i vanskeligt tilgængelige områder, i motorsport og rallyløb, som "legetøj" i sandet eller mudderpølen osv.
En Tomcar er designet til at kunne repareres i ødemarken langt væk fra et værksted af personer, der ikke er mekanikere. Det er let at skille køretøjet ad eller dele heraf og udskifte eller reparere det nødvendige. Køretøjet er opbygget funktionelt, solidt og enkelt og der er ingen overflødige dele som f.eks. stereoanlæg, klimaanlæg, døre og lydisolering (kan købes som ekstraudstyr).
Tomcar produceres med 2 sæder (TM-2), 4 sæder (TM-4), pickup (TM-3/5) og i en minibusversion (TM-6). TM er den originale model (se billeder) mens TX er den nye model fra 2020 (se næstnederste billede) - 2 sæder/pick-up (TX3/TX5) og 4 sæder (TX4). En TX med et karosseri kommer i løbet af 2023. Model TE (se nederste billede) er en ny og anderledes konstruktion med hybrid/el motor specielt til militær brug (TEI og TE6).
Der findes mange udstyrs- og motorvarianter af de forskellige modeller og mange kunder eftermonterer deres eget udstyr. Der er gode muligheder for at bygge sin egen version. Der anvendes en bred vifte af benzin og dieselmotorer fra General Motors, Daihatsu, Kohler, Lombardini, Yamaha og Rotax. I dag også mulighed for en hybrid- eller elmotor.
Se Tomcars hjemmeside med information om de tekniske specifikationer og udstyrsmuligheder for de forskellige modeller. Se de mange muligheder for at ombygge og tilpasse modellerne.
Tomcar åbnede i april 2005 en mindre samlefabrik i Phoenix, Arizona (USA), der producerer køretøjer til især det amerikanske og canadiske marked. I starten var produktionen hovedsagelig til erhvervslivet og den amerikanske hær men i 2006 indgik Tomcar USA en aftale med Sanderson Ford (Phoenix, Arizona) om at sælge køretøjer til private. Sanderson Tomcar er den største forhandler af Tomcar i USA.
I slutningen af 2007 indgik Tomcar USA en aftale med EDAG Inc. om bygningen af en ny fabrik i Auburn Hills, Michigan, med en produktionskapacitet på 5-10.000 Tomcar køretøjer om året. Efterspørgselen på det nordamerikanske marked har været kraftigt stigende siden introduktionen.
I 2021 åbnede Tomcar i samarbejde med Prince Manufacturing en samlefabrik i El Paso, Texas, for at bygge de nyeste modeller (TX) til den amerikanske hær. En ny produktionslinje er planlagt i Auburn Hills, Michigan, i samarbejde med EDAG Inc.
Der er planer om en samlefabrik i et af de arabiske lande i Mellemøsten.
Siden 2005 er alle Tomcars blevet produceret i USA. Tomcar har stadig et værksted og faciliteter i Givat Hashlosha, Israel.
Tomcar Australia i Melbourne var en privat virksomhed, der i 2007 købte rettighederne til Tomcar i Australien. I begyndelsen importerede virksomheden køretøjerne, hvorefter de blev tilpasset til de australske forhold og lovgivning. Senere begyndte importøren i samarbejde med et lokalt firma at producere Tomcar. De har videreudviklet og forbedret køretøjet i samarbejde med australske virksomheder. I 2018 lukkede virksomheden.
Deres slogan er: TOMCAR. Anywhere and Back.
Læs mere:
Tomcar (USA)
11 Cool Things We Learned Driving This Tomcar Military-Spec 4X4 (om den nye model TX)
På YouTube findes der mange videoer med en Tomcar og dens præstationer. Her er tre af dem:
Tomcar - Made in israel (Tomcar TM)
TOMCAR REVIEW 2023 - RedNeck Physics (USA - en teknisk gennemgang).
Tomcar - Tradeshow video (salgsvideo TM).
Keren Sahar Vintage Auto Museum i Kibbutz Eyal nær Tel-Aviv har en af de mest spændende samlinger af veteranbiler i Israel. Museet, der befinder sig i en af de gamle landbrugsbygninger, indeholder fortrinsvis britiske veteranbiler fra 1930'erne og 40'erne, herunder flere sjældne biler. Museet har ligeledes et stort bibliotek og er åbent efter aftale.
The Open Museums, der befinder sig i Tefen (Migdal Tefen nord for Karmiel i det nordlige Galilæa), Tel-Hai (ved Kiryat Shmona i det nordligste Israel og Omer (ved Be'er Sheva), er en unik blanding af erhvervsparker, museer, gallerier, kunst og parker. Her befinder sig flere biludstillinger og samling af veteran- og klassiske biler med omkring 60 amerikanske og europæiske biler fra især perioden 1930-1980 samt flere israelske biler. De har alle kørt på de israelske veje og er efterfølgende blevet restaureret. Udstillingen viser også udviklingen i den israelske bilindustri.
Ralex Cars Museum i Ashdod åbnede i 1997. Grundlæggeren af museet har igennem mange år ombygget og serviceret biler samt restaureret mere end 100 klassiske biler, som man kan se på museet. Han har modtaget mange priser for hans arbejde.
Egged History Center/The Egged Museum har en stor samling af busser, som afspejler den offentlige transport gennem mere end 70 år i Eretz Israel. Museet har også enkelte biler fra bl.a. israelske Autocars.
Israeli Air Force Museum har enkelte israelske biler fra Autocars.
Israel Police Heritage Centre i Beit Shemesh har flere politibiler bl.a. en israelsk produceret Studebaker Lark.
Læs mere:
Keren Sahar Vintage Auto Museum
Omer Open Museum Tefen
Tefen Open Museum
Ralex Cars Museum
Egged History Center/The Egged Museum
I 1950 forærede Henry Ford den israelske præsident Chaim Weizmann en Ford Lincoln Cosmopolitan. Den var en ud af en serie på i alt 18 biler, der var produceret efter de specifikationer, som det kræves af den amerikanske præsident. Bilen var den officielle bil for præsidenten og da han døde i 1952 blev den udstillet i The Weizmann House (hans hus) i Rehovot.
I perioden 2000-2001 gennemgik bilen en grundig restaurering af Delek Motors Ltd. (importør af Ford Lincoln i Israel) i samarbejde med Ford Motor Company i USA. Efterfølgende blev bilen i 2001 udstillet på en international biludstilling i Tel-Aviv.
Læs mere:
Weizmann House The Presidential Car Vintage Wheels
Merkavim Transportation Technologies Ltd. i Caesarea (grundlagt 1946) er den største producent af busser i Israel. De udvikler og producerer en bred vifte af forskellige bustyper som turistbusser, bybusser, langdistancebusser, minibusser og busser til specielle formål.
Ha'argaz i Kiryat Malachi (grundlagt 1932) udvikler og producerer mange forskellige typer af busser til det nationale busselskab Egged, bybusselskabet Dan og andre private og offentlige transportselskaber i Israel samt internationale kunder.
Carmor Integrated Vehicle Solutions (tidligere Hatehof) udvikler og producerer kundetilpassede tanklastbiler, brændstoflastbiler til lufthavne, brandbiler, armerede kørekøjer til hære og trailere til specielle formål. Kunderne er bl.a. den israelske hær, brandvæsenet og lufthavne. Carmor blev grundlagt i 1947 og ligger i Nazareth Illit (Nof HaGalil).
Kaiser-Frazer of Israel LTD (Kafris) samlede og håndterede de amerikanske Mack Trucks (lastbiler) i 1950'erne.
Automotive Industries Ltd. (AIL) har tidligere produceret og samlet busser og lastbiler.
Britiske Leyland producerede fra 1963 til 1973 lastbiler og busser på deres fabrik i Ashdod. Nogle busser blev produceret hos Ha'argaz og Merkavim. I 1973 blev fabrikken solgt til importøren af amerikanske Mack-lastbiler, der herefter begyndte produktionen af Mack sideløbende med Leyland. Den sidste Leyland blev produceret i 1978 og der blev i alt produceret omkring 5.500 Leyland lastbiler og 3.600 busser. 1985 var det sidste produktionsår inden fabrikken lukkede.
Læs mere:
Merkavim Transportation Technologies Ltd.
Haargaz Transportation
Carmor Integrated Vehicle Solutions (Wikipedia)
Leyland Ashdod
Plasan Sasa Ltd. udvikler, producerer, samler og ombygger kundetilpassede armerede køretøjer, sikkerhedssystemer og komponenter til både militær og civil brug i Israel, USA, Australien og til politi og grænsepoliti i mange lande. Plasan har et datterselskab i Frankrig og forventer i løbet af 2023 at åbne en filial i Australien. Datterselskabet Plasan Carbon Composites i USA producerer kundespecifikke bilkomponenter i kulfiber til især den amerikanske bilindustri. Plasan Sasa Ltd. blev grundlagt i 1985 og ejes af kibbutz Sasa i det nordlige Israel.
IAI Ramta udvikler og producerer militære køretøjer til Israel og udlandet. Et af deres nyeste køretøjer (Rex Mk II) er et ubemandet terrænkørende køretøj udviklet i et samarbejde med Tomcar. Ramta er en division i det statsejede Israel Aerospace Industries (IAI).
Zibar er køretøjer med firehjulstræk (4x4) til militære formål i vanskeligt og svært terræn men bruges også til civilt brug. Zibar har også en lettere terrængående model, der minder om en Tomcar. Køretøjerne tilpasses kundernes ønsker og behov. Kunderne er dels den israelske hær, dels militær og virksomheder over det meste af verden. Zibar produceres af Ido Off Road Center Ltd. (IORC), grundlagt i 1982 i Pardes Hanna-Karkur, der designer og udvikler unikke terrænkøretøjer.
City Transformer (CT1) er et elektrisk køretøj specielt udviklet til brug i storbyer med trafikkaos og mangel på parkeringspladser. Køretøjet er kun en meter bred med plads til chaufføren og et bagsæde eller bagagerumplads. Det unikke ved dette køretøj er at man ved et tryk på en knap kan øge bilens bredde (undervognen) til 1,4 meter og dermed gøre bilen mere stabil i trafikken. Den maksimale hastighed hæves derved fra 45 km/t til 90 km/t. Dørene åbner lodret op. CT1 er udviklet af et israelsk firma men skal produceres i Tyskland. Flere prototyper testes i den tyske trafik og en egentlig produktion forventes at gå i gang i løbet af 2025.
Qoros Auto Co. var en kinesisk bilfabrik grundlagt af Chery Automobile Co. og Israel Corporation (Kenon) i 2007 (joint venture). De første biler kom på markedet i 2013 med navnet Qoros 3. Senere kom Qoros 2SUV, Qoros 5 og i 2020 Qoros 7 SUV. I 2017 købte Baoneng Investment Group en kontrollerende aktiepost mens Chery Automobile Co. og Kenon Holdings Ltd. (israelsk) ejede resten. I midten af 2021 stoppede produktionen af biler pga. faldende salg og i 2022 gik Qoros Auto Co. konkurs. Januar 2022 præsentere Baoneng Motor Group Co. to nye modeller - Qoros 6 og Bao GX5 SUV. Chery har siden december 2022 eksporteret biler til Israel under deres eget navn.
Læs mere:
Plasan
Zibar
City Transformer
Qoros Auto Co. (Wikipedia)
Qoros Auto Co. (Autoboom)
Tidligere har flere udenlandske bilproducenter (f.eks. Alfa Romeo og BMW) forsøgt at producere eller samle biler i et samarbejde med en bilfabrik i Israel men det har ofte ikke været en succes. I andre tilfælde er de udenlandske bilfabrikker pga. den arabiske boykot blevet truet til ikke at producere eller sælge biler i Israel (f.eks. Ford i 1948 og Hino/Toyota i 1967/1968).
Standard-Triumph biler blev eksporteret til Israel fra 1934 via den lokale importør, Israel Motors of Haifa, indtil begyndelsen af 1966, hvor aftalen blev opsagt. Det skyldes at Standard-Triumph indgik en samarbejdsaftale med Autocars i slutningen af 1965. Importøren blev herefter lokal distributør af biler fra Autocars og importerede Triumph biler.
Den viste nummerplade anvendes i Israel til veteranbiler (biler, der er mindst 30 år gamle). Den hebraiske tekst betyder at det er en veteranbil. Det er frivilligt om ejeren ønsker at bruge denne nummerplade, en almindelig ny nummerplade eller den originale israelske nummerplade.
Besøg denne israelske hjemmeside om den israelske bilindustri: Israel Motor Industry.
Besøg den israelske forening for veteranbiler og klassiske biler: Israel Classic & Collectors Vehicle Club.
Denne YouTube kortfilm viser nogle af de biler, som blev produceret og samlet i Israel og dette YouTube interview med Efraim Ilin, hvor han fortæller om baggrunden for Israels første bilfabrik (Kaiser-Frazer of Israel LTD (Kafris)).
Komponenter og softwareløsninger til bilindustrien
Israel er efterhånden ved at blive en ny bilnation eller internationalt centrum for bilindustrien, ikke med en traditionel bilproduktion, da det ikke længere er muligt, men med kundetilpassede løsninger, komponenter og software til den internationale bilindustri.
Der er mange højteknologiske virksomheder og iværksættere (start-ups) i en branche med stor vækst især inden for digitale løsninger, udvikling af teknologier til selvkørende biler, satellitkommunikation, cybersikkerhed for internetforbundne biler og infotainment. Computer vision og machine learning er centrale i udviklingen af førerløs bilteknologi.
Udviklingen i Israel er så langt fremme, at mange bilfabrikker og leverandører til bilbranchen har lagt udviklingsafdelinger i Israel eller har købt sig ind i de nye virksomheder og landet er ved at blive den førende leverandør af teknologi til biler. I fremtiden vil navigationssystemer, sikkerhedssystemer og batteriteknologi formodentlig styres af software udviklet i Israel. Det skyldes blandt andet landets førerposition på kunstig intelligens og iværksætterånden.
Et kendt eksempel er Mobileye Vision Technologies.
Men også udvikling af nye materialer og udstyr til armerede militære og civile køretøjer har stor betydning.
Læs mere:
Israel er det nye 'Silicon Valley' for bilindustrien og autoteknologi
Til toppen Fakta om Israel Bilparken i Israel Israel er det nye 'Silicon Valley' for bilindustrien og autoteknologi