Dansk-Israelsk Forening (DIF)

Foredragsrækken 2005-2006

Dansk-Israelsk Forening (DIF) i Århus afholder en årlig foredragsrække på seks foredrag i perioden fra september til marts måned.

I denne sæson har foredragsrækken fået titlen:

Israel - mod lysere tider

Seks foredrag om det israelske samfund, religion og danske forbindelser til Israel.

1. Hvad er Fælleskomitéen for Israel?
v/Simon Fish, bestyrelsesmedlem i Fælleskomitéen for Israel.
Torsdag, d. 1. september 2005 kl. 19.00.
LOF's lokaler, Rosenkrantzgade 31, 1., 8000 Århus C.

Simon Fish fortæller om Fælleskomitéen for Israel, dens virke og om de jødiske foreninger. Fælleskomitéen er en paraplyorganisation for 31 Israel-venlige foreninger i Danmark, der fordeler sig på tre grupper: Venskabsforeninger, jødiske foreninger og kristne foreninger.

Læs mere om Fælleskomitéen for Israel.

2. Den Jødiske Nationalfond KKL.
v/Formand for KKL Ulf Haxen.
Torsdag, d. 6. oktober 2005 kl. 19.00.
LOF's lokaler, Rosenkrantzgade 31, 1., 8000 Århus C.

KKL er verdens ældste miljøorganisation. KKL arbejder på at få ørkenen til at blomster ved etablering af vandreservoirer, skovbrug og træplantning samt anvendelse af den nyeste forskning inden for vandingsteknologi og dyrkningsmetoder. Desuden støtter og hjælper KKL den 3. verden med know-how.

Læs mere om Den Jødiske Nationalfond KKL.

3. Jødiske helligdage.
v/Sami Nathan.
Torsdag, d. 3. november 2005 kl. 19.00.
LOF's lokaler, Rosenkrantzgade 31, 1., 8000 Århus C.

Sami Nathan fortæller om de jødiske helligdage - både de helligdage, som jøderne har fået fra Gud og de helligdage, som de selv har skabt. Han fortæller om baggrunden for dem, hvor de stammer fra og sammenhængen mellem de jødiske og kristne helligdage.

Læs mere om de jødiske helligdage.

4. De messianske jøder i Israel.
v/Cand. mag. Signe Hyldgard Christensen.
Torsdag, d. 5. januar 2006 kl. 19.00.
LOF's lokaler, Rosenkrantzgade 31, 1., 8000 Århus C.

De messianske jøder i Israel er begyndt at blive mere og mere synlige, men hvordan definerer man en messiansk jøde og mere vigtigt; hvordan definerer de messianske jøder sig selv? I Israel er der stor uenighed blandt de messianske menigheder om hvordan deres tro skal dyrkes.

Foredraget vil tage udgangspunkt i de teologiske synspunkter, der ligger til grund for to forskellige menigheders måde at fortolke sig selv ind i den jødiske tradition på.

Læs mere om de messianske jøder i Israel.

5. Herzls betydning for det moderne Israel.
v/Lektor, cand. mag. Eva Ravn Møenbak.
Torsdag, d. 2. februar 2006 19.00.
LOF's lokaler, Rosenkrantzgade 31, 1., 8000 Århus C.

Theodor Herzl grundlagde den moderne politiske zionisme. Han erfarede, at antisemitisme altid vil være der og derfor må jøderne have deres eget land Eretz Israel (Eretz Yisra'el). Herzl indkaldte til den første zionistiske kongres i 1897 og den medvirkede til staten Israels oprettelse i maj 1948.

Læs mere om Theodor Herzl.

6. Et langt liv med Israel.
v/Rejsebureaudirektør Bent Strobel.
Torsdag, d. 2. marts 2006 kl. 19.00.
LOF's lokaler, Rosenkrantzgade 31, 1., 8000 Århus C.

Bent Strobel fortæller om hans interesse for Israel gennem mange år fra omkring 1962, hvor det hele begyndte, og hvordan det har udviklet sig igennem årene i bestyrelsen i Dansk-Israelsk Forening (DIF), hans rejsebureau Strobel Travel og gennem hans personlige kontakter og venskaber. DIF har 30 års jubilæum d. 8. marts 2006.

Bent Strobel har tidligere holdt flere foredrag bl.a. "Staten Israels Historie".

Link til Strobel Travel.

Ret til ændringer forbeholdes.

Alle foredrag afholdes i LOF's lokaler, Rosenkrantzgade 31, 1., 8000 Århus C. kl. 19.00.
Til forsiden (index.htm)

Til toppen DIF's aktiviteter


© 2000-2020 CFR. Alle rettigheder forbeholdes. HTML-værktøj: Stone's WebWriter. DIF: Forsiden. Opdateret d. 13.6.2020